Vinduesvaskere og vieneviener

Henrik er en driftig iværksætter, som er kommet til Mexico for at etablere en mindre afdeling af en dansk virksomhed i Mexico City. Det er maj 2007, og han er kommet godt i gang. De ti mexicanere, han har ansat, er engagerede, flinke og meget effektive.

Det vil han gerne takke dem for, og derfor inviterer han dem kort før jul på ’El Polar’, en populær restaurant, hvor man serverer birria – en krydret mexicansk kødstuvning – med masser af tequila og levende musik. Forinden har han forhørt sig om stedet for at sikre sig, at kvaliteten er i orden, og begjestringen er da også stor blandt de ansatte, da de får invitationen sammen med de obligatoriske to ugers ekstra løn lige før jul.

Henrik og de ansatte kører hen til restauranten i firmaets minibus. Han kører selv og sørger for, at mellemlederen sidder foran sammen med ham. Stemningen er høj, lige indtil Henrik stopper for rødt lys og nogle drenge for tredje gang i turens løb strinter beskidt vand på ruden og sætter sig på køleren for at vaske den ellers pinligt rene forrude.

Henrik har forinden kommenteret det irriterende ved disse unge drenge, som påtvinger bilisterne deres service, uden man har bedt om det. Godt træt af at skulle betale for en service, han ikke vil have, starter han vinduesviskeren, så en af drengene bliver våd af sprinklervæsken. Drengen bander af Henrik, giver ham F-fingeren og forlader bilen i en fart. ”Der fik han, hvad han havde fortjent,” udbryder Henrik leende. I bilen er der tavshed. Ingen kommenterer, hvad der er sket.

Da de ankommer til ‘El Polar’ står der en vieneviene (bogtaveligt en ‘komså-komså’), som er en selvbestaltet parkeringsvagt. Han pifter, gestikulerer og banker på minibussen, imens han råber ”ven, ven” (‘kom, kom’), indtil bussen holder helt stille. Henrik prøver at ignorere ham, så godt han kan. Mellemlederen stikker ham en mønt fra passagersiden, men manden ser Henrik og går om på den anden side af bilen. “Jeg skal nok passe på din bil, patron,” siger den unge vieneviene. Henrik har lyst til at sende ham hen, hvor peberet gror, vel vidende, at den unge mand nok mest beskytter bilen mod sig selv. Men klog af erfaring svarer Henrik ham høfligt: “Min ven, jeg har ingen mønter, men kan du anbefale os maden her?” ”Den er gudernes livret,” svarer vienevienen. “Vi tager noget med ud til dig bagefter,” svarer Henrik med et glimt i øjet, hvorefter vienevienen lyser op i et stort grin.

Refleksion

• Hvorfor er Henrik opmærksom på, hvor mellemlederen sidder?
• Hvorfor tror I, at det ikke er ok at sige nej til en påduttet vinduesvask?
• Tror I, at Henrik kommer tilbage med mad til vienevienen?
• Tror I, at restaurantbesøget bliver en succes for Henrik og de ansatte?

Udsyn
I Mexico og Latinamerika er hierarkier udtalte hele tiden. Det er ikke tilfældigt, at mellemlederen får forsædet, så han kan sidde ved siden af Henrik. Det ville have givet en akavet situation, hvis det var en af de andre ansatte, som sad der.

Det er heller ikke tilfældigt, at vienevienen kalder Henrik for patron, selvom de ikke har nogen formel relation. Man viser simpelthen respekt ved at markere hierarkier, hvilket også betyder, at man ikke kan tillade sig at være hård over for personer, som socialt set står under en.

Selvom Henrik egentligt ikke ønsker at markere sin status, så forventes det af ham, at han spiller sin rolle som leder. Det forventes, at han er høflig over for dem, som står under ham – for eksempel vinduesvaskeren. Og det forventes, at han er opmærksom på at gøre forskel på folk med forskellig rang, for eksempel de ansatte og mellemlederen.

I Latinamerika er der også en uudtalt accept af, at man ikke nødvendigvis behøver at gøre alvor af sine ord. Det forventes ikke, at Henrik tager noget mad med ud til vienevienen. Han kunne også have sagt til ham: ”Beklager, jeg har ikke nogen mønter. Men næste gang får du, hvad jeg har,” uden at det ville være blevet taget ilde op.

Hvis Henrik er alt for forhippet på at overholde sit ord til vienevienen, vil det måske endda blive betragtet negativt af de ansatte, idet det vil reducere afstanden mellem vienenvienen og ham selv. Men det, at Henrik offentligt var høflig mod ham og havde overskud til at lave sjov, betragtes som noget positivt af alle.

Proveniens
Indsamlet i forbindelse med arbejde i Mexico 2002-2005. Teksten er skrevet i november 2011 og publiceret i Casebanken i forbindelse med forskningsprojektet Alternative Spaces – cultural awareness and cross-cultural dialogues, støttet af Det Strategiske Forskningsråd 2008-2012 (projektleder: Esther Fihl).

Bibliografisk reference
Kristensen, R. (2012): ‘Vinduesvaskere og vieneviener’ i: Søgaard, D. M. (red.): Casebanken, Københavns Universitet: KulturKurser.dk

Forfatter:
Geografisk område: Danmark, Latinamerika, Mexico, Vesten
Emner: , , , , , , ,

Tilføj en kommentar


Tilbage