Undervisningsbrug & bibliografisk reference

UNDERVISNINGSBRUG

Casene i Casebanken er først og fremmest et undervisermateriale, sekundært en inspirationskasse til andre formål.

Hver case er forsynet med en perspektivering, der kan udpege nogle af de mulige retninger, en diskussion på klassen kan tage, og som kan løfte mulige forklaringer på dette og hint ud af det stereotypt bundne og banale og over i en mere akademisk funderet diskussion.

Det vil være naturligt, at man som underviser skiller en case ad i sine bestanddele, før de studerende får den at se. Du kan fx smide casen i en powerpoint eller dele den ud sammen med en række arbejdsspørgsmål – og herefter bruge diskussionsoplægget som inspiration, når perspektiverne i casen udfoldes i en mundtlig diskussion med de studerende.

Som bruger er du velkommen til at føje nye aspekter til diskussionen ved at skrive kommentarer i kommentarfeltet til hver case (som på en almindelig blog). Du kan også dele dine erfaringer med at bruge cases i undervisningen med dine kolleger.

Til undervisningsbrug har du lov til at bruge teksterne, som de foreligger, eller bearbejde dem, som du synes.

 

BIBLIOGRAFISK REFERENCE

Gengiver eller refererer du til casene i bøger, artikler m.m. gælder de almindelige publicerings- og referenceregler.

Altså: man henviser til forfatter, casens titel og den publikation, den indgår i.

Eksempel:

Fihl, Esther (2012): ’Fortæl mig om dit liv. Etnografiske metodeovervejelser’, i Søgaard, D. M. (red.): Casebanken. Københavns Universitet: KulturKurser.dk.

(Cases indlemmet i Casebanken før 1. august 2009 har to redaktører: Andreas Bandak og Ditte Maria Søgaard)

Er casen en ’skrivebordscase’, indhentet andenhånds ved læsning, er det naturligt også at henvise til primærkilden.