Bordelbesøg i Mexico City

Henrik er mellemleder i en mellemstor dansk industrivirksomhed og på salgsfremstød i Mexico. Det er den 12. april 2005, og stemningen er god, selvom Henrik sporer en vis reserverthed hos sine handelspartnere. Henrik er noget i tvivl om vægten af deres fine ord, når det kommer til stykket. Han ved fra tidligere erfaringer, at et si (’ja’) ikke altid er bogstaveligt ment.

På et tidspunkt inviterer Jose, en af Henriks mexicanske samarbejdspartnere, ham på middag på en af de bedre restauranter i Mexico City. De drikker en del tequila til maden, og i bedste mexicanske stil får Henrik ikke lov til at betale noget. Inden middagen er slut, går Jose diskret op til tjeneren og betaler regningen, uden at Henrik bemærker det. Så da han efter maden tilbyder at betale, er dét løb allerede kørt.

Derefter inviterer Jose ham et andet sted hen for at tage en sidste drink. Henrik har egentlig en aftale med sin kone, men takker alligevel ja. Stor er hans overraskelse, da Jose holder døren til etablissementet og beder Henrik gå inden for i et lokale fyldt med letpåklædte kvinder. Nogle er kun iført rulleskøjter, mens de serverer for de mange mænd og noget færre kvinder. Midt i lokalet står den berømte ’pole’, og der er også nogle piger, som bader sig i rigeligt skum i en gennemsigtig brusekabine. Det er tydeligt, at stedet sælger andet end dyre drinks.

Jose sætter sig godt til rette ved et bord, efter at han har bedt Henrik om at sætte sig. Straks efter vinker han til to af de letpåklædte piger, som straks kommer over og sætter sig på skødet af dem. Brunetten, som har sat sig hos Henrik, kommenterer hans ‘smukke blå øjne’, men nu bliver det for meget for ham, og han beder hende bryskt om at lette sig igen. Jose ser lidt forvirret ud. Han spørger, om Henrik ikke synes, at pigen er køn, og kalder i stedet på en blond pige og beder hende venligt om at tage sig lidt af Henrik.

Nu er gode råd dyre. Henrik overvejer med lynets hast, hvordan han skal komme ud af situationen. Han føler sig utilpas og vil egentligt helst forlade stedet med det samme. Den lyshårede prostituerede sætter sig lidt genert på hans skød, og Henrik beslutter sig for ikke at sende hende væk, som han gjorde med brunetten. I stedet inviterer han hende på en drink og kommenterer hendes smil uden at virke alt for interesseret.

Den prostituerede forstår situationen. De drikker hver deres drink, og mens Jose forsvinder i et af de tilstødende lokaler, får de sig en snak om udfordringerne ved at kombinere familie og børn med arbejdslivet. Da Jose kommer tilbage, sidder Henrik stadig og snakker med sin blonde samtalepartner. De får sig endnu en dyr drink, før Jose betaler regningen og de forlader stedet.

Dagen efter ringer Jose og takker Henrik for det gode samarbejde.

Refleksion

• Hvorfor kan Henrik ikke bare forlade stedet?
• Hvad ville der mon være sket, hvis han også havde sendt den blonde prostituerede væk?
•  Hvori ligger det samarbejdsstyrkende ved begivenheder som denne?
• Ville det have været endnu bedre for samarbejdet, hvis Henrik var gået hele vejen?

Udsyn
I Mexico og Latinamerika er det ikke usædvanligt, at forretninger mellem mænd slutter på en såkaldt ‘table’ – eller et decideret bordel. På dette tidspunkt vil man typisk allerede være i et gældsforhold til værten, som aldrig lader én betale, eftersom han ville opfatte det som meget uhøfligt at påføre sin gæst en del af regningen. Man kan dog godt gå ind i kampen og betale hele regningen, alt afhængig af situationen. Det anses for distingveret (og maskulint) at betale regningen, uden at nogen opdager det, sådan som Jose gør i casen.

Hvis man vil undgå at komme i samme situation som Henrik i casen, er det typisk ikke nok fortælle, at man er gift. Man vil dog næppe blive inviteret med, hvis man forinden har givet udtryk for foragt for letlevende kvinder og utroskab. Men samtidigt vil man også afskære sig selv fra en oplagt mulighed for at etablere en mere varig forretningsforbindelse, hvor samarbejdet understøttes af, at man ’har noget på hinanden’. Man deler simpelthen en hemmelighed.

Der er dog intet krav om, at man går hele vejen. Det er nok, at man nøjes med at drikke en drink, mens man kigger på pigerne. Skulle der blive lagt yderligere pres på fra værtens side, kan man helt legitimt sige, at man ikke synes, at pigerne er kønne nok, at man har ‘medicinske problemer’ eller lignende. Benægter man derimod helt og holdent lysten til det modsatte køn, vil det nok give rynkede bryn, og det samme vil en brysk afvisning af de prostituerede bevirke.

Mangel på respekt og hengivenhed over for det andet køn opfattes som utroværdigt og umandigt, hvilket måske kan være med til at skabe en mere general tvivl om, hvorvidt man så vil være troværdig i andre sammenhænge. Omvendt vil bryskhed blive opfattet som et troværdigt udtryk for, hvordan din samarbejdspartner eventuelt vil kunne møde dig i en ikke så fjern fremtid. Ingen af delene vil normalt tale til din fordel.

Proveniens
Indsamlet i forbindelse med antropologisk feltarbejde i Mexico 2008. Teksten er produceret under forskningsprojektet Alternative Spaces – cultural awareness and cross-cultural dialogues, støttet af Det Strategiske Forskningsråd 2008-2012 (projektleder: Esther Fihl).

Bibliografisk reference
Kristensen, R. (2012): ‘Bordelbesøg i Mexico City’ i Søgaard, D. M. (red.): Casebanken, Københavns Universitet: KulturKurser.dk

Forfatter:
Geografisk område: Danmark, Latinamerika, Mexico, Vesten
Emner: , , , , ,

Tilføj en kommentar


Tilbage